Buebukkejagt 2017

Mine bukkejagt forberedelser

Buebukkejagt 2017

Smuk buk fra 2014

Planlægningen af min første uges bukkejagt dette forår er i fuld gang.

På bukkepremieren bliver jeg hvert eneste år ramt af et sidste øjebliks tvivl om hvad der nu også er den bedste plan. Hvilket næsten altid ender med at jeg ændrer planen i sidste sekund.

Men inden du læser videre skal du være opmærksom på en ting. Det du kommer til at læse her er mine helt egne personlige overvejelser og måde at gøre det på. Det jeg gør, gør jeg ud fra egne erfaringer med det der har virket for mig, måske er det noget helt andet der fungerer for dig.

Jeg er nysgerrig og prøver hele tiden at blive bedre, så hvis du vil byde ind med gode ideer er du mere end velkommen. Du kan skrive dine kommentarer i kommentarfeltet i slutningen af denne blog.

Husk også på, at det revir jeg går på jagt på muligvis er meget anderledes end det du bevæger dig rundt, så måske er det en helt anden tilgang der er behov for hos dig.

Men hvad giver egentlig mening at tage med i overvejelserne når man nu skal beslutte sig for om man skal sidde på anstand eller pürsche?

Det er sikkert ligeså mange måder at tilgå det på som der er jægere. Her skal i få et indblik i mine overvejelser til det store bukkebaghold anno 2017

Terræn.

Mit revir består af en blandet landhandel af dyrket mark, afgræssede markarealer, små krat og mindre skovstykker.

Der er nabojægere, og veje der alt sammen også tager sin told af bukkene.

Hjemmebygget jagtstige, beregnet til både bue og riffel.

Bukkejagt med bue…eller riffel

Bukkejagten i år kommer for mit vedkommende primært til af foregå med buen. Den eneste grund til at jeg skulle hive min Sako Black Bear frem, er hvis at der skulle vise sig at dukke en buk af medalje kaliber ud af det blå på reviret. …og som jeg ikke kan komme til med buen. Eller at jeg støder på et sygt eller svagt dyr som jeg skønner det er bedst hurtigt og effektivt at få skudt væk.

Jeg har aldrig skudt noget der ligner en medaljebuk. Det er heller ikke så vigtigt, men det kunne alligevel være fantastisk at opleve på sit eget revir, en skønne dag.

 

Masterplanen

Jeg bruger en hel del tid i månederne op til premieren på at finde ud af hvor meget råvildt der står på terrænet.Næsten hvert år ændrer reviret karakter de sidste måneder op til premieren.Det kan være fordi at kreaturerne skifter plads, noget bliver pløjet eller noget bliver fældet.

Lige nu tror jeg også, at jeg har et overblik over hvordan terrænet ser ud den første uge af bukkejagten. (kan dog sagtens stadig nå at ændre sig)

Derfor har jeg de sidste weekender været ude at scoute efter fej og skrab omkring de bukke hot-spots jeg mere eller mindre permanent her udset mig på reviret. Nogle giver stadig fin mening, og andre skal tages op til revision.

Bukke hot-spots er alle steder jeg mener har en væsentligt større chance for at byde på en bukkemulighed end et andet tilfældigt sted i terrænet.

Det kan være fordi at området rummer en koncentreret mængde fej og skrab, det kan være fordi at jeg ved at råvildtet bruger området som en del af deres hovedrute mod en mark hvor de gerne vil spise. Det kan også være et terrænhjørne eller hegn der på en eller anden måde fungerer som bevægelses korridor.

Mine bukkehot-spots er enten sat op med en stige som for største parten er hjemmebyggede, designet til både buejagt og riffeljagt. En treestand som er en amerikansk opfindelse man spænder direkte på et træ. Eller en busk eller krat på jorden hvor jeg i forvejen ved at jeg kan placerer mig i godt skjul og ikke mindst komme til uden at forstyrre alt for meget.

I år skal der flyttes en enkelt stige ellers tror jeg de andre placeringer nogenlunde holder

Hvert år udser jeg mig også nogle scouting-points, eller udkigspunker om man vil. Det er steder i terrænet hvor det primære formål er, at kunne overskue så meget som overhovedet muligt uden at blive set. Ideen med et scouting-point er at placere sig på stedet, med det formål spotte en afskudsbar buk hvorefter en pürsch kan indledes.

Det kan også være at jeg får øje på den rigtige buk, men at den går et sted hvor det er svært at komme til. Så bruger jeg istedet god tid på at observere, indtil at jeg mener at have fået en ide om hvor bukken bevæger. For derefter at bruge min viden næste morgen hvor jeg så forsøger at placerer mig strategisk tæt nok på til at kunne skyde med buen, hvilket for mit vedkommende er 20-25 meter

Spromise 128 i action

Hvilke bukke?

Ved hjælp af utallige scout ture og mine trofaste trail kameraer – (Spromise 128) ved jeg, at jeg i år har mindst to bukke som jeg helst vil skyde med buen. Men hvis det ikke går til held også er ok at nedlægge med riffel. Og så en del andre bukke som jeg kun vil skyde med buen.

Der er utroligt mange meninger om den korrekt afskydning af bukke. Jeg har læst utallige danske og udenlandske bøger om emnet og vigtigst talt med folk jeg anser for at være langt mere vidende på det emne end jeg selv.

Jeg er både kød jæger og trofæjæger. Kød delen taler vel for sig selv, men det der med trofæerne handler for mit vedkommende mest oplevelsen og om udfordringen i at udse sig en bestemt ældre buk og så gå målrettet efter den. Det lykkedes langt fra altid men når det gør så bliver oplevelsen bare ti gange større. Det der med ældre bukke har selvfølgeligt noget at gøre med opsatsstørrelsen. Men jeg har efterhånden også erfaret at bukke med år på bagen faktisk også ofte er en del mere sn

u og forsigtige…hvilket vel også mange gange er det dem har gjort dem ældre.

På den baggrund har jeg lavet min egen lille afskydningsmodel. Som har resulteret i at jeg efterhånden har fået en hel del flere ældre og stærke bukke på terrænet.

Den går i kort træk ud på følgende:

Min egen helt personlige afskydningsmodel

-gældende på mit eget revir

  • Bukkejagten riffel. Her skyder jeg kun bukke som er syge eller svage. Og hvis der skulle dukke en helt usædvanlig stor (opsats) buk op og alle forsøg med buen har været forgæves og min tålmodighed heller ikke slår til længere
  • Bukkejagt bue. Fordi der bare (for mit vedkommende) er mega langt imellem chancerne derfor har jeg udvidet afskydningen til alle seksendere samt småbukke der ikke ser ud til at virke særligt lovende opsatsmæssigt.
  • Efterårsjagten på råvildt bærer præg af at være jagt med fokus på kød i fryseren. Dvs. Lam og råer. Det foregår typisk med både riffel og bue. Jeg starter som sædvanligt med at skyde 2-3 lam og måske en enkelt rå hvis jeg ved at jeg har skudt lammene. Når sæsonen går på hæld skulle det gerne være sådan at jeg har skudt en rå og to lam for hver buk der er nedlagt
Buk nedlagt med riffel for længe siden, sådan en som nok ville have været fin at lade gå et par år mere

Konklusionen er, at bukkejagten hovedsageligt foregår med bue. Så får jeg masser af oplevelser og masser af jagtdage. Hvert år er der lovende bukke der bare får lov til at blive større fordi jeg aldrig kommer i nærheden af dem med buen. Sikkert ikke en særlig videnskabelig approach men jeg synes det virker og giver mening på både oplevelses kontoen og forvaltnings plan.

Nabojægerne

Jeg må indrømme at jeg faktisk ikke helt ved hvordan mine nabojægere tilgår det der med afskydningsplaner. Naboerne består både af lokale og folk der kommer langvejsfra. Min fornemmelse er, at dem der kommer langvejs fra nok ikke helt har fornemmelse for hvad der egentlig er af vildt på terrænet. Og for flere af de lokale er en skudt buk, vist en god buk.

Jeg har oplevet at blive ringet op af en venlig nabojæger de bare lige ville sige at den store buk altså går nede på engen, lige til at skyde. Men sagen var at den ”store” buk var en ca 3 års buk af dem der jeg faktisk havde lavet min egen lille fredning på, fordi den klart havde potentiale med bare 2-4 år mere på bagen. Det gav anledning til nogen hovedrysten og en bemærkning om at den nærmeste nabojæger da garanteret ville vælte den ved først givne lejlighed. Det tror jeg faktisk også var det der skete. Jeg så ham et par gange mere, men så var det også det.

Lille øv, men jeg håber min nabojæger, hvis det var ham der fik krammet på bukken, havde en super oplevelse. Stort øv, hvis det var det en bil det gjorde det af med ham.

Min pointe er at hvis man synes det er sjovt at se hvor store bukkene kan ende med at blive på ens revir og håber at andre måske kunne lade sig inspirere, så må man selv gå forrest. Også selvom andre vælger at gøre det på en anden måde.

Så det gør jeg…selvom guderne skal vide at jeg af og til har være fristet til at gøre noget andet.

Heftig solnedgang i National Park Mols Bjerge, regnvejr i morgen?

Skingrende skod vejr, eller luksus lunt

Skyfrit, lunt og næsten vindstille, eller tæt tåge, 3 grader og finregn. Alt kan ske. Og hvad vejret angår så kan det ofte være det der gør at min masterplan ryger.

Jeg prøver at tilrettelægge mine bukkehotspots sådan at jeg har en god mulighede lige meget hvad vejret kaster i hovedet på mig.

Og så skal man huske, at hvis vejret er været rigtigt ringe og der ikke er sket en hujende fis, så kan det altså godt svare sig at se på reviret et godt stykke op ad formiddagen. Har ofte haft held til at støde på den buk jeg har udset mig midt på dagen. Fordi den sikkert heller ikke havde gidet bevæge sig ud om morgenen, men alligevel var gået hen og blevet småsulten lidt op ad dagen.

 

Bukkegear og grej.

Til slut så får i lige et kort indblik i hvad jeg benytter mig af når jeg skal på bukkejagt for tiden. Det ændrer sig hele tiden. Og prøver konstant at optimere.

Bue og pile, og den skive man benytter til bue prøven i danmark

Jeg skyder med en Mathews Chill X bue. Maxima Red pile fra Carbon express og mekaniske NAP -Spitfire broadheads. Jeg har som regel tre pile med.

Jeg er blevet meget begejstret for SITKA Gear beklædning. Camouflagen er den samme Optifade fra Gore som f.eks. Harkila bruger. Men SITKA Gear er spækket med fede detaljer som jeg ikke synes jeg er stødt på andre steder.

En kasket i camo, vist nok sådan en reklame modal fra Bass Pro Shop jeg har fået engang og som bare sidder super godt.

Tynde handsker, for at sløre hænderne, og for at minimere myggeangreb.

 

 

Jeg er blevet rigtig glad for ansigts camomaling efter at jeg opdagede Carbomask der er enormt nemt at vaske af. Ulempen med ansigts maling er dog, når man lige skal forbi bageren på vejen hjem og den rare bagerjomfru tror hun er udsat for røveri. Det slipper man for med en buff/halsedisse der bare af og til kan blive for varm og en rigtig snot opsamler

Carbomask, nemt at få på og nemt at få af

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har en kikkert i sele så den ikke hænger og dingler, en gammel ZEISS dialyt som jeg elsker over alt på jorden. Og mit kamera i en rygsæk der også er fra SITKA Gear.

Kershaw, robust, handy og holder æggen

 

 

 

 

 

 

 

I lommerne har jeg min trofaste Kershaw kniv, en windikator (vindretnings bestemmer)og en Stanley thermo kop med te der er knap så vanddrivende som kaffe. Hader at stå og tisse fra oppe fra stigen. Og selvfølgelig min telefon – that’s it

Det var sådan et kort overblik over det jeg går og roder med og hvad jeg tænker over, lige nu en lille måned før bukkejagtens start. Så indtil videre ”træk og slip” og ”knæk og bræk”

Hvis der sker nyt der ændrer planerne eller andet spændende så skal jeg nok straks poste det.

 

 

 

 

 

 

Til slut en lille bukkejagts cliffhanger.

Følg min blog, så får du en notifikation lige om lidt, når jeg poster historien om den 24. maj sidste år hvor jeg på min fødselsdag efter meget hårdt slid og lidt held var heldig at skyde 2 seksendere med buen samme morgen.

Sidste års succes d. 24 maj

Recent Comments

Categories

Jonas Noerregaard on Facebook

Red Deer and ducks

Knæk og brækSeptember 1st, 2017
Knæk og bræk

2 Comments

  1. Mogens K. Nørgaard
    May 15, 2017
    Reply

    Hej Jonas

    Cool projekt du har gang i her…. Flotte billeder – fed lay out…..
    Glæder mig til at se projektet vokse.

    K&B
    M. Nørgaard

Leave a Reply to Jonas Nørregaard Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Subscribe to Blog via Email

Enter your email address to subscribe to this blog and receive notifications of new posts by email.