Danmarks Jægerforbund har i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforening netop startet deres reviderede og nu frivilligt baserede naturformidlings program som de kalder BlivNaturligvis.
Det er et super fedt projekt og hvis du brænder for jagt eller fiskeri og har lyst til at bære din passion videre til andre, helt klart burde tilmelde dig.
Jo flere små positive og intresserede jagt ambassadører vi kan få derude jo bedre vilkår vil jagtens fremtid også have.
Nå men i den anledning var jeg inviteret til et Bliv Naturligvis “get together” på skydebanen i Grenå. Vi var en hyggelig lille flok. Og vanligvis super arrangeret af Frans Holmberg som er Koordinerende Naturvejleder i Danmarks Jægerforbund, han havde i dagens anledning fået Nicholai Vigger Knudsen der er våbenkonsulent i samme forbund til at agere instruktør. Det blev til nogle fede og lærerige timer. Hvor vi udover at skyde fik talt en masse naturformidling og drøftet Bliv Naturligvis projektet.
Min søn Storm på 8 år var også med og fik lov til at skyde med en Sako 222 under kyndig vejledning af Nicholai. En stor og lærerig oplevelse

Vi skulle have skudt på hjortebanen, men wire systemet var lige blevet skudt over, så vi holdt os til 100 og 200 meter banen. Hvilket var super fint. Nicholai fik vist optimale skydestillinger og jeg tror at vi alle fik afprøvet vores færdigheder og fundet vores begrænsninger mht. fritstående skud på længere afstande.

Fed dag. Skynd jer at blive en del af “BlivNaturligvis” korpset.
Be First to Comment